Aktivitetsdetaljer

Rumregatta

Om aktiviteten:

I år starter sejladsen fredag, og vi mødes kl 9 på Havnevej 15 i Egernsund. Planen er at sejle afsted kl 11, og herfra til Flensburg.
Skipper Viggo har udtrykt ønske om at vi selv hiver masten op ved håndkraft når vi er i Flensborg Fjord, da vi så ikke behøver bekymre os om brotider i Egernsund. Så er det ellers op med kluden, og så afsted mod Flensborg.
Eftermiddag og aften tilbringes på og omkring havneområdet i Flensburg, og involverer sandsynligvis Taverna Rhodos og Hansens Brauerei.
Lørdag sejler vi som vanligt med til Rumregatta; vi må se om vi kan blive en god nr 2, sejle i skarp konkurrence med vikingeskibet Ragna og muligvis Sigyn, og muligvis drikke en enkelt eller to grav- eller sejrsøl senere på aftenen.
Søndag sejler vi til Augustenborg. Der vil være et par biler i Augustenborg som kan køre folk til Egernsund, som så kan køre tilbage igen og tage resten med videre.

Det koster 50 kr per dag at deltage, til dækning af spisning ombord, og der er drikkevarer til salg ombord til rimelige priser.

For dem der har tid, er de mere end velkomne til at komme til Augustenborg torsdag. Der er et par dørkplader der mangler at blive gjort færdige (dvs skruet sammen), et par kasser der skal fyldes med mad, og lidt transport af nogle ting til Sebbe i Egernsund. Bagefter tager vi på Nausten, smider lidt godt på grillen og får lidt læskende til ganen, med evt overnatning for dem der ønsker dette.

Tidspunkt for afholdelse:

2018-05-11 - 2018-05-13

Mødetid:

Ansvarlig:

Allan Jensen (allan@sebbeals.dk)